2.3 Princip vedr. ordensregler og konsekvens.

Konsekvenstrappen for grænseoverskridende adfærd for fremme af et godt undervisningsmiljø på Hellebækskolen.
 

De tre spor 

A. Disciplinære sager inden for:

  1. Vold
  2. Trusler og  grænseoverskridende sprog
  3. Grænseoverskridende adfærd 

B. Elever m. særlige behov – særaftaler.

C. Redskaber i klasserumsledelses-kassen.

Vold

Ved vold forstås: Bevidste slag, spark, kvælertag og lignende voldsomme overgreb.

Konsekvens:

Elev-voksen* (indskoling, mellemtrin) Afhængig af alder, alvorsgrad og gentagelsesgrad:

  1. Eleven ringes hjem.
  2. Eleven bortvises 1-5 dage.

Elev-voksen (udskoling)

Eleven bortvises permanent (§12.2 eneundervisning indtil andet skoletilbud er fundet).

Elev-voksen* (udskoling) ikke-bevidst handling; fx sager, hvor lærer stopper konflikt ml. elever.

Eleven bortvises 1-5 dage.

Konsekvens:

Elev-elev*

  1. Afhængig af alder, situation samt alvorsgrad og gentagelsesgrad:
  2. Samtale: elev, lærer/pædagog + kontakt til hjemmet
  3. Samtale: elev, forældre, lærer/pædagog
  4. Samtale: elev, lærer/pædagog, ledelse + kontakt til hjemmet
  5. Samtale: elev, lærer, forældre og ledelse
  6. Bortvisning 1 dag
  7. Bortvisning 3 dage
  8. Bortvisning 5 dage
  9. Permanent bortvisning

Udover den ”disciplinære” samtale arbejdes der ligeledes m. konfliktløsningsredskaber, mægling og forebyggende indsatser.

Det er ledelsen, der har ansvar for beslutning og udmøntning af konsekvens.

*Særlige forhold omkring elever m. særlige behov/diagnoser – konsekvensen er i udgangspunktet den samme, men der kan være særlige aftaler om konsekvens og foranstaltninger.

Procedurer ved bortvisning ift. elev(er)*:

  1. Lærer/pædagog eller anden voksen tæt på episoden bringer eleven/eleverne på kontoret
  2. Ledelse sættes ind i, hvad der er sket - der tages udførlige noter
  3. Ledelsen taler med elev/eleverne, og får handlingsforløb fra deres side. Der tages udførlige noter
  4. Forældre ringes over på skolen
  5. Forældrene informeres om episoden, og om konsekvensen heraf
  6. Ved opstart på skolen igen efterfølgende er der først indledende kort møde på kontoret, hvor elev/eleverne, forældre og evt. lærer/pædagog mødes med ledelse og episoden afrundes.

Der er ligeledes procedurer for, hvordan der tages godt hånd om lærer/pædagog.

Trusler, grænseoverskridende sprogbrug og hærværk

Ved trusler forstås: Adfærd og sprogbrug, der i karakter opleves truende over for den forurettede.

Ved grænseoverskridende sprogbrug forstås: Sprog – bådet verbalt og skriftligt – der krænker modtageren,  eksempelvis diskriminerende, racistiske eller sexistiske udsagn.

Konsekvens:

Elev-voksen, elev-elev

Afhængig af alder, situation samt alvorsgrad og gentagelsesgrad:

  1. Samtale: elev, lærer/pædagog + kontakt til hjemmet
  2. Samtale: elev, forældre, lærer/pædagog
  3. Samtale: elev, lærer/pædagog, ledelse
  4. Samtale: elev, lærer, forældre og ledelse
  5. Bortvisning 1 dag
  6. Bortvisning 3 dage
  7. Bortvisning 5 dage
  8. Permanent bortvisning

Udover den ”disciplinære” samtale arbejdes der ligeledes m. konfliktløsningsredskaber, mægling og forebyggende indsatser.

Grænseoverskridende adfærd – nultolerance

Ved grænseoverskridende adfærd – nultolerance forstås: Rygning, indtagelse og besiddelse af alkohol og stoffer, besiddelse af ulovlige genstande; peberspray, knive etc.

  1. Bortvisning 1 dag
  2. Bortvisning 3 dage
  3. Bortvisning 5 dage
  4. Permanent bortvisning

Elever med særlige behov - særlige aftaler

”Ventilerings”-aftaler

  1. Inklusionselever
  2. AKT-elever
  3. Elever i venteposition

Kontoret som pædagogisk redskab

Hverdagen kan være presset, og det kan være nødvendigt at bede en elev om at forlade klasselokalet for en periode. Måske er der behov for frisk luft - måske er situationen af en sådan karakter, at ledelsen skal involveres. I disse tilfælde sendes eleven på kontoret.

  1. Når en elev sendes på kontoret er det fordi man som lærer/ pædagog har udtømt de muligheder, man i øvrigt har i sin og teamets klasseledelseskasse. Man kan derfor forvente sin leders opbakning
  2. Kommunikation er vigtig for, at ledelsen kan støtte og følge op. Sæt om muligt ledelsen ind i situationen med det samme, så vi overfor eleven signalerer tydelighed i konsekvens
  3. Når en elev dukker op på kontoret, vil kontoret dog oftest være uden kendskab til den forudgående episode. Eleven vil så vidt det er muligt blive mødt af den pågældende afdelingsleder med spørgsmålet om, hvorfor han/hun er sendt på kontoret 
  4. En lærers/pædagogs elevhenvisning til kontoret følges op af en samtale med den afdelingsleder, som eleven har været i kontakt med på kontoret, og ligeledes med en samtale med eleven
  5. En elevhenvisning til kontoret skal altid følges op af en telefonsamtal eller en mail med hjemmet. For at opretholde lærerens/ pædagogens autoritet kontakter denne selv hjemmet. I tilfælde hvor andet taler for det, aftales  dette.
  6. Eleven bør ikke sidde på kontoret som straf, der i tid rækker langt ud over den situation, der udløste henvisningen.
  7. En henvisning til kontoret er en vidtgående konsekvens. I tilfælde af gentagne tilfælde indkalder teamet til møde i forhold til fremadrettet handleplan.

Læs endvidere her: 

Bekendtgørelse om god orden i folkeskolen