1.3 Princip vedr. lektier
Formål:
- At sikre at lektier anvendes hensigtsmæssigt, og derved bidrager til at eleven opnår maksimal læring
- At træne og lære eleven at planlægge og organisere sin tid
- At udvikle gode arbejdsvaner, selvdisciplin og selvindsigt
- At give forældre et indblik i barnets skoleliv
Definition af lektier:
Lektier er skolearbejde, der bliver stillet af læreren og udført af eleven i skoletiden eller efter undervisningstiden. Det er centralt for lektien, at eleven mestrer den opgave som lektien omfatter.
Princip:
I Indskoling og mellemtrin er lektiemængden som udgangspunkt tilpasset, så den kan laves i undervisningstiden. Dette kan afviges i forbindelse med f.eks. projekter, læsetræning mm. I udskolingen vil eleverne kunne opleve en øget lektiemængde som hjemmearbejde. Lektiemængden koordineres mellem lærerteamet.
Lektier kan være:
- Træningslektier fx læsning 20 min dagligt
- Færdiggørelseslektier
- Forberedelseslektier fx fremlæggelser
- Afleveringslektier
Forældrene er (understøttet af læreren) forpligtet til at tage et medansvar for deres børns læring uden for klasseværelset med aktiviteter, der direkte støtter arbejdet med det fag eller temaer, som klassen arbejder med i skolen. Nøglepunktet er, at børn, der skal lære, har brug for koncentreret tid for sig selv, hvor de ikke ”undervises”, for at kunne tænke, træne, opsuge ny viden og teste sig selv ved at bruge denne nye viden.
Vedtaget af skolebestyrelsen 20.03.24